Så har vi været i Ecuador siden den 10. september. Vi startede eventyret i Ecuador med nogle dage på egen hånd i Quito, hovedstaden i Ecuador, inden den danske gruppe sluttede sig til os. Tiden gik med at blive lidt stedkendte, samt se nogle af de ting, som ikke var en del af vores program med gruppen. Det viste sig dog at være en udfordrende opgave, da vores program indeholdte det meste af Quitos særværdigheder.
Da vi ankom lørdag nat, tog vi til hostel Aleida’s, for det var her vi var informeret om at vi skulle bo under programmet. Mandag tog vi forbi Ecole, rejseselskabet som har ansvaret for os her i Ecuador. Det viste sig at de havde været bekymret for os, fordi vi ikke var dukket op på det rigtige hostel. Så vi pakkede alle vores ting igen og flytte til nyt hostel. I starten var vi ret trætte af at vi skulle flytte, for vi kunne virkelig godt lide Aleida’s, der var familie drevet, men det andet hostel viste sig hurtigt at være ret godt, da det var varmt vand hele tide. Så her fik vi vores første varme bad siden vi var i Cape Town, så det første rigtige varme bad i 4 uger.. Endelige gik det røde sand af ;)
Den 13. september havde Nanna fødselsdag, så Lasse stod tidligt op om morgenen for at lave morgenmad til hende, det blev til to slags stegte bananer, den ene med noget der lignede rasp og den anden med porre, ja meget improviseret, men stadig godt. Om aftenen var vi rigtig kulturelle, så der var vi inde på nationalteatret for at se en jazz-koncert. Vi troede vi havde købt biletter til en trio, men der var en lille ekstra overraskelse. Så den første halvdel af koncerten var utrolig godt, efter pausen gik en duo på. En mand, der spillede rigtig godt klaver, med en kvinde, som bare ikke kunne synge. Så startede manden med at synge, og det lød rigtig godt, desværre kunne han ikke multitaske, så hans klaverspil blev en kende dårligere.
Gruppen ankom den 15. september. Gruppen består af 6 drenge og 14 piger, og det er en god blandet flok, der er en fra Belgien(TT), en fra England, som bor i Belgien(FT) og en Svensker, og så er resten 17 danskere, godt blandet fra hele landet.
Vi startede programmet med at gå rundt og se blandt andet den gamle bydel af Quito. Vi var forbi ækvatorlinjen, hvor vi fik en rundvisning rundt for at høre om hvordan folkene i Amazonas havde levet og bl.a. lavet skrumpehoveder. Vi Lavede desuden nogle test mens vi var på ækvatorlinjen, for eksempel kunne man balancere et æg på hovedet af et søm. En anden test var hvis man tømte et kar med vand syd for ækvator ville det virvelle vandet mod uret og omvendt. Om disse tests er sande, ja det vil vi ikke udtale os om, men flotte er de.
Da det blev mandag den 19. september startede vi på at have spanskundervisning, hvor vi lærte en masse basic, såsom at præsentere os selv. Da spanskundervisningen så var færdig blev vi hentet af vores værtsfamilie, og så skulle vi på homestay. Så vi boede sammen med en millitærgut der hedder Mads. Det viste sig at han kendte mange af de ansatte som er ledere for Lasse (Nannas kæreste) i Holstebro, det var ret sjovt. Vi tre havde det super fedt sammen, sad og øvede os på spansk over spisebordet sammen med vores værtsfamilie. Hvor manden i huset blev præsenteret om ”far” og vi blev kaldt deres ”børn”, så vi følte os rigtig godt tilpas med 3 måltider mad til frokost og 3 måltider mad til aftensmad, og det var endda uden kaffe/te/kakao til at slutte af på. Derudover var der også friskpresset juice til hvert måltid.
En dag var vi på markedet, hvor en masse piger besluttede sig for at købe junglebukser og matchende pandebånd. Dog oplevede to hold fra vores gruppe at blive kastet til med menneskelort og sennep, det er et røveri forsøg, det lykkes heldigvis ikke for gerningsmændene at tage taskerne. Men en modbydelig lugt og frygt for Quitos park forfulgte dem et par dage.
Hele ugen stod på spanskundervisning om formiddagen. Det var ret vildt at mærke, hvor hurtigt man forbedrede sig, vi kan dog stadig ikke føre en samtale på spansk, men vi kan bevæge os rundt, bestille mad, stille de gængse og høflige spørgsmål. Nogle aftener stod den på salsaundervisning, så der rystede vi hofter indtil sveden drev af os.
Om eftermiddagen i denne første uge stod den på anden sjov. Den ene dag havde vi en konkurrence, hvor vi skulle finde ud af priser på en masse ting på markedet. En anden dag havde vi bingo og sang på spansk, så det var sådan lidt alternativ spanskundervisning. En tur på nationalmuseet og en tur på frugtmarked blev det også til, hvor vi betalte 2 dollars være for at smage på vildt meget forskellig frugt. Det var vildt lækkert, og udfordrende for smagsløgene.Hver onsdag er det Ladies Night i Quito. Dette betyder at det på mange af diskotekerne, er der en afdeling for piger og en for drenge. Hvor drengene skal betale for deres drinks får pigerne, så gratis drinks. Der ikke er ligesom de danske gratis drinks, her er der 75 procent alkohol i hver drink. Vi var et sted der hed Bongalow, hvor kl. 10 blev dørene mellem de to afdelinger åbnet, og så stod den ellers på dans hele natten. Det var en sjov oplevelse, slet ikke ubehagelig som i Afrika. Det var på en måde en god ryste sammen oplevelse.
Efter Quito begyndte eventyret for alvor, det stod på regnskov de første 11 dage. Papallacta
Lørdag den 24. september tog vi til Papallacta, et super lækkert område beliggende i cloudforest, det er ligesom regnskov, bare højere beliggende, så der er ofte dækket af skyer om eftermiddagen. Her gik vi en tur i en fantastisk natur, inden vi hoppede i vulkanopvarmede bassiner. Der blev vi indtil vores hud var helt rynket og så blev vi der lige lidt længere. Der var også nogle bassinger med koldt vand, hvor vi kunne hoppe i og tilbage i det varme, for rigtigt at sætte gang i blodkredsløbet.Puerto Quito
Søndag pakkede vi igen alle vores ting og bevæge os i bus til en lille by kaldet Puerto Quito. Vi boede et stykke fra byen og floden løbende i baghaven, man skulle lige gå gennem et område, hvor der var en sti gennem kæmpebambusser og andre eksotiske planter. Den fantastiske natur, floden i baghaven, de let primitive hytter med bambusblade som tag og den stemning, der bare hang over området var utrolig. Den første aftenen spillede vi fodbold på en græsplæne der var, vi spillede så med pandelygter på hovedet for at kunne se noget over hovedet, det var ret interessant. Dog var luftfugtigheden så enorm stor, så bagefter så vi alle sammen ud som om vi lige havde været en tur i poolen, og det var bestemt ikke sidste gang den situation opstod.
Her i Puerto Quito tog vi ud til et vandfald som lå 40 minutters gang ind i selve regnskoven. Der var et vandfald med et fald på 8-10 meter, og her var der ellers udspring. Lasse og Mads hoppede på hovedet ud flere gange, og bare det at stå på toppen af klippen var fantastisk.
Vi lavede en dag vores egen chokolade, eller det vil sige at frugten var blevet soltørret. Vi ristede bønnerne, smuttede dem og kværnede mandlerne til en dejagtig masse. Derefter blev kakaoen blandet med mælk og opvarmet. Det var ikke lige den bedste kakao vi har fået, den var ret bitter i det, men det var en sjov oplevelse at lave vores egen kakao.
Mange af drengene købte macheter, og så gik der ellers rigtig drengerøv i den med at fælde træer og buske, kaste frugt som var det baseball og kløve dem i to, lidt drengehørm blev det til. En anden stor dille der er opstået er kortspil. Der bliver spillet utrolig meget kort, nærmest hver aften, og ofte er det nye kortspil der bliver bragt på bordet.
Vi var også ude se en anden flod, hvor vi kæmpede mod strømmen og beviste at vi selvfølgelig kunne svømme i det, eller i hvert fald lege. Og bunden var helt søbund, så på et tidspunkt fik nogen startet en mudderkamp, og det endte med at næsten alle 20 var med i den kamp.
Tena
1. oktober pakkede vi igen, for så at fylde alle vores ting i en lille bus og køre til en regnskovs by, Tena. Dette sted var meget mere luksus end det sted vi boede i Puerto Quito, og her var maden også lige en klasse over hvad den var før. Igen havde vi en flod tæt på, denne gang var det ikke bare i baghaven, men den løb gennem hele området. Det var dog en lille en, så den var mere til pynt end til egentlig at bade i den. Men 300 meter væk var en større flod som var rigtig god at bade i, så der legede vi en dag. Her tog vi også ud til et vandfald, et helt fantastisk område, desværre var det ikke muligt at hoppe i vandet fra en høj højde, da der var nogle ret store sten nogle steder. Men vi kunne kravle op i vandfaldet, som nærmest var en trappe. Kortspillene blev her i Tena mere intensiveret på den måde at flere og flere var med. Så ofte delte vi os op og spillede i to forskellige grupper. Tiden skal gå med noget når det bliver mørkt klokken 6-halv7 og der ellers er junglelyde for alle vinde.
Mandag den 3. oktober havde vi en gåtur rundt i regnskoven med en guide. Det vil sige at, hvor vi gik der var der ikke en sti, vores guide huggede bare med sin machete og vupti en sti var lavet til vores fornøjelse og beundring. Guiden fortalte en masse om hvordan de indfødte brugte skoven. Et træ blev kaldet ”drageblod”, og dets saft lignede virkelig blod. Det brugte de til myggestik og desinfektion. Han viste os hvordan vi kunne klatre i træer ved at sno to aflange blade sammen og holde dem om fødderne.Dagen efter stod den på Wild River Rafting. Det var dog ikke lige så vildt som det rafting vi havde i Zimbabwe for efterhånden lang tid siden. Men det var stadig sjovt, og egentlig var vandet så stille at Lasse begyndte at hoppe over i andres både og skubbe folk i. Da han prøvede at hoppe over i Nannas båd (som var den eneste med kun piger) fik han for meget kamp til stregen, og måtte lige tjekke om vandet egentlig var vådt. Nannas båd fik lov til at prøve at se om de kunne få båden til at stå på højkant, lave en Willy. Så de sad alle sammen i den ene ende af båden, og så tog guiden et reb og tiltede båden. Det så ret vildt ud, og det var helt fantastisk sjovt.
Onsdag den 5. oktober blev vi inddelt i to hold, desværre hvert sit. Så det er endnu en grund til at der i denne blog ikke er mange billeder af os begge sammen, og så simpelthen fordi vi ikke lige har været så gode til at få taget billeder sammen. Men enkelbilleder er jo også meget godt. Men denne onsdag blev vi delt op i to hold, hvor Nannas hold om formiddagen var ude i en underjordiskgrotte kun iført badetøj, gummistøvler og pandelamper – helt igennem sexet. Her blev de bedt om at smøre helt kroppen ind mudder, og da de så var godt smurt ind fortalte, guiden dem så at det egentlig primært var flagermuslort. Bagefter blev hele gruppen bedt om at hoppe i vandfald i grotten, hvor man kunne være for at få skyllet lortet af igen.Mens Nanna testede hendes evne til at færdes i mørke smurt ind i mudder i bedste stil kæmpede Lasse mod strømmen med røven klemt nede i en lille wild-water-kajak. Her stod den først på basis-øvelser med at vende rundt med kajakken og vise at vi var i stand til at komme ud når vandet engang fik os tippet rundt. Da guiden mente vi var gode nok gik vi i gang med at padle. Om eftermiddagen byttede vi hold, så Nanna måtte klemme røven ned i kajakken og Lasse måtte gå ind i mørket.
Vores sidste aften i Tena var der kulturelt arrangement på det sted vi sov. Der blev lagt op til at smage Tenquila (som ikke er Tequila, men minder om – en drik lavet på saften fra et af de lokale træer, og drikker man nok af det, kan man starte at hallucinere), derudover skulle der spilles på sneglehuse, hvor Lasse og Mads måtte vise deres evner foran alle andre, inden sneglehusene blev sendt rundt og alle kunne prøve at trutte lidt. Derudover skulle der spilles på skildpaddeskjold. Efter en omgang salsainspireret free-style dans til lokale junglerytmer viste en shaman hvordan en rensningsproces foregår. Vores guide for hele turen og Lasse blev dem der skulle renses for dårlig energi, det foregik ved at shamanen nynnede/sang mens han ”piskede” dem med urter og røg en naturcigaret. Røg fra denne naturcigaret blev pustet over den som skulle renses og til sidst sugede shamanen al dårlig energi ud fra hovedbunden på en, og pustede det væk ud i mørket.
Baños
Efter 11 dage i regnskovsområde var vores jungleeventyr overstået, og turen gik til Baños (toilet), en by hvor den stod på mange aktiviteter. Igen var der mulighed for rafting, desværre var denne ikke nær så vild som den i Tena, og floden her var også lidt beskidt. Men det var en super fed tur alligevel for dem der var af sted, og smil på læberne karakteriserede da de adventurelystne rejsende.
Lørdag den 8. oktober var vi alle på fælles cykeltur ud i landskabet. I starten af cykelturen var der mulighed for et swingjump. Til slut var der en gåtur ind til et vandfald, hvor det var muligt at gå helt ind under vandfaldet og blive drivvåde.
Vi kunne også vælge at paraglide. Det er en helt fantastisk følelse at sidde der højt oppe i luften og bare være helt alene, udover selvfølgelig den instruktør der styre paragliden. Vi fløj med udsigt til den mest aktive vulkan i Ecuador, det var en så stor oplevelse at det næsten ikke kan beskrives. Inden flyvningen startede skulle vi øve os i en stol hængt op inde i et hus i byen. Vi øvede os her i hvordan man lander og letter på den rette måde. Da Nanna skulle lette med instruktøren, nåede hun lige at blive spændt fast, før hun opdagede at de var mindst 7 meter oppe i luften, hvilket jo er godt, da det ikke resultere i nervøsitet eller lignede. Lasse kom derimod fint af sted, men mens han hang under skyerne begyndte regnen at falde, og så virker en paraglide ikke så godt, så ham og hans instruktør måtte nødlande et sted på skrænten, og det foregik ved at gå de 2-3 skridt og så få overbalance.
Så har vi også været ude og rappelle ned fra vandfald. Denne aktivitet var vi på sammen, og det var helt fantastisk. Man står der, midt ude og skoven, og så må man stole på sig selv og rebet når man ellers begiver sig ned over vandfaldet. Her var der 5 vandfald, vi skulle rappelle ned fra. Det var søndag den 9. oktober, og mandag var vi igen på aktivitet sammen. Denne gang var vi ude og køre med svævebane. I et område et sted i bjergerne var der spændt 6 lange svævebaner op, og her blev vi udstyret med klatresele og talje og så var vi ellers ude og leje. Den længste af banerne var 600 meter og gav en topfart på 20 km/t – så det var en fed følelse sådan at suse over landskabet.Vi kunne også vælge at paraglide. Det er en helt fantastisk følelse at sidde der højt oppe i luften og bare være helt alene, udover selvfølgelig den instruktør der styre paragliden. Vi fløj med udsigt til den mest aktive vulkan i Ecuador, det var en så stor oplevelse at det næsten ikke kan beskrives. Inden flyvningen startede skulle vi øve os i en stol hængt op inde i et hus i byen. Vi øvede os her i hvordan man lander og letter på den rette måde. Da Nanna skulle lette med instruktøren, nåede hun lige at blive spændt fast, før hun opdagede at de var mindst 7 meter oppe i luften, hvilket jo er godt, da det ikke resultere i nervøsitet eller lignede. Lasse kom derimod fint af sted, men mens han hang under skyerne begyndte regnen at falde, og så virker en paraglide ikke så godt, så ham og hans instruktør måtte nødlande et sted på skrænten, og det foregik ved at gå de 2-3 skridt og så få overbalance.
Onsdag, vores sidste dag i Banos, skulle fejres. Så den stod på massage. For 25 dollars kunne man få 75 minutters fuldbodymassage, og det var helt fantastisk efter sådan en uge med adventure at blive banket godt igennem af små ecuadorianske kvinder. Nanna var i et rum med 2 andre piger, hvor de alle fik lagt ansigtsmaske udover selve massagen. Lasse valgte den mest maskuline massage der fandtes, så det blev sportsmassage.
Her torsdag den 13. oktober rejser vi videre på vores rundrejse i Ecuador. Så hvem ved, måske går der 5 uger igen inden bloggen opdateres, måske ikke, det vil tiden jo vise. Vores færd siger vulkan bestigning, og Ecuadors fattigste steder inden turen går til kysten, hvor vi igen kan samle lidt op på vores tabte afrikanske kulør.
Adios
Lasse og Nanna
Lasse og Nanna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar