Ecuador del 2

Guamote

Efter vores adrenalinuge i Baños, pakkede vi igen vores ting og bevægede os mod den lille indianer by, Guamote. Byen er beligget i Ecuadors fattigste del. Hver torsdag er der et kæmpe lokalt marked i Guamote. Det vil sige at hele byen går i stå og alle er ude på gaderne i deres lille bod.  Vi gik en tur rundt og oplevede travlheden. Det var fantastisk, markedet var ikke tænkt for turister, så overalt så vi de lokale i deres egnsdragt. Vi så at denne dragt ikke bare er til fest, men at de rent faktisk går rundt med den i det daglige. Vi var forbi et område der fungerede som dyremarked, så der stod folk med får, med grise, hunde, ællinger, katte og marsvin i massevis. Her i Ecuador er det en delikatesse at spise marsvin til et festmåltid.

Fredag var vi oppe og besøge Ecuadors højeste bjerg, fra havoverfalden er bjerget 6310 meter højt. Vi kørte med bus op til 4800 meters højde, og begik os bagefter videre til fods, til 5000 meter, hvor der lå et fint lag sne. Deroppe i det tyndere luftlag er der lidt længere mellem iltmolekylerne, og dette kunne mærkes på vejrtrækningen. For mange var det bare vejtrækningen der var et problem, men for nogle begyndte det at svimle for øjnene og hovedpine at melde sig, og en af pigerne begyndte at gå og synge og påstå at jorden ikke kunne lide hende. Heldigvis lykkedes det alle at komme op, så vi kunne få taget et gruppebillede i sneen med fantastisk udsigt.

Det hostel vi boede på i Guamote. Var ikke kun et hostel men også et hjem for de frivillige, som hjælper med uddannelse og pasning af byens forældreløse børn. Hostel er til for at tjene penge til computere, bøger, musikinstrumenter og andre gode ting til børnene. En af disse frivillige havde sin sidste dag den fredag vi var der. Efter et års frivilligt arbejde langt fra normal civilisation skulle der siges farvel til ham med manér. De havde et bandt på stedet, hvor denne frivillige også deltog i, og dette bandt spillede op til dans. Eller det vil så sige at de spillede musik, og de små forældreløse børn bød os gæster op til dans. Efter hver dans løb de ud og fandt nye at danse med, og de var ret gode til at få alle med ud og danse. Og der er da intet bedre end glade børn på et dansegulv. Da livemusikken stoppede blev der spillet direkte partymusik. Og stadig stod den på dans med børnene lige indtil midnat, hvor de fleste alligevel, lå på gulvet og halvsov.

Cuenca 

Lørdag den 15. oktober hoppede vi igen i en bus og bevægede os mod en anden højtliggende by, Cuenca. Cuenca er eftersignende Ecuadors smukkeste by, og stedet hvor Panama hatten bliver fabrikeret. Inden vi ankom til byen, så vi Ecuadors eneste Inkaruin, Inga Pirca. Her var det forbløffende at se hvor lige og præcis en arkitektur Inkaerne førte, og hvordan alting var opbygget efter firkanter eller himmellegemet.

Søndag delte vi os i tre grupper, dem som ville have en guidet tur i en nationalpark med fiskeri, dem som ville gå en tur i nationalparken og dem som ville udforske Cuenca.

Lasse sluttede sig til gruppen, hvor en gåtur i nationalparken var på menuen. Denne nationalpark var utrolig smuk, og meget skiftende i natur, så nogle steder gik man på et stort åbent område, og andre steder inde i en skov, hvor træerne havde rød bark. Nogle steder var det forholdsvist fladt og andre steder skulle man næsten kravle for at komme frem.

Nanna udforskede byen med en gruppe piger. De var så heldige at ramme søndagsmessen i samtlige 21 kirker i byen. Det var nogle syn de fik i de stopfyldte kirker, hvor kirkegængerne gav hånd og kyssede dem under velsignelsen. Udover de fantastiske kirkebesøg, gik turen rundt på byens tre markeder. Hvor fristelserne var svære at modstå. Men tanken om Otavalo hjalp.

Mandag var vi ude på en Panamahat-fabrik. Denne hat er oprindeligt fra dette område, men kaldes en Panamahat fordi hatten først blev rigtig kendt efter de ecuadorianske arbejderne på Panamakanalen havde båret sådan en hat. Her fik vi en rundvisning rundt for at se, hvordan disse hatte bliver lavet. Den billigste hat tager 2 dage at lave og koster 22 dollars. Hvis man har lidt flere penge kan man købe en hat der har taget 6-8 måneder at lave. Den kan købes til den nette sum af 1000 dollars.

Efter fabriksbesøg var vi på museum. Museet havde tre afdelinger, en med kulturudstilling, en kæmpe møntsamling der viste udviklingen i den ecuadorianske mønt og en afdeling med arkæologi, hvilket var det mest spændende, også fordi der var skilte på engelsk, så man kunne forstå noget.

Guayaquil

Den 18. oktober stod vi op til endnu en bustur. Det betød enden på vores tur i højlandet og bjerge for denne gang, og tilbage til civilisationen. Guayaquil var vores destination, og dette er Ecuadors største by. Her i byen holdte vi storbyferie, det var meget anderledes fra det vi har lavet alle de andre steder.

Vores første aften i Guayaquil tog vi ude og bowling og bagefter i et arkaderum fyldt med alle mulige spillemaskiner. Dagen efter var vi på rundtur rundt på havnefronten. Her så vi et prestige projekt hvor byens borgmester, havde forvandlet det fattigste kvarter i byen til et flot og farvestrålende område på en lille bakke. Derudover var området også blevet udstyret med en masse butikker og bar som gav jobmuligheder for de fattige i området. Midt i downtown fandtes der en leguanpark. Det var ret sjovt at se disse kæmpe leguaner mit inde i en by.
  

Om aftenen spiste nogle drenge og Nanna på Hooters. Hooters er en restaurent, hvor der er mere kød end alt andet på tallerkenen, konstant live-sport på TV, alle tjenere er piger i hotpants, stramtsiddende top og har silikone bryster samt balder. Ja det var noget af en oplevelse.

Montañita

Igen pakkede vi, dog med lidt mere glæde i sindet. Turen gik nemlig til Montañita, en by som ligger lige ud til vandet, en rigtig surfer og dykker by. Det var et glædes gensyn vi havde med havet, som vi ellers ikke har set på hele vores tur. Hele gruppen startede på ankomstdagen på dykkercertifikat. Lasse der havde været heldig at tage det Danmark, startede Advance Open Water Diver, mens de 19 andre starten på PADI Open Water.

Om fredagen var det på med udstyret for første gang for Nanna. Udstyr bestående af våddragt, BCD, iltflaske, blybælte, finner, maske og snorkel. De fik lov at komme i poolen hvor vandet var 1½ meter højt for at prøve at blive komfortable med denne uvante følelse det er at trække vejret under vand. Dagen efter var det tid til Nannas første tur under vand på åbent hav. Følelsen af at sidde på kanten af båden, krydse benene og ellers bare vælte bagover ud til det skummende vand og derefter bevæge sig de omkring 10 meter ned under havoverfladen er helt ubeskrivelig. Selvom man er flere dernede, og selvom man har en makker som man altid dykker ved siden af, så mærkes det som om at du er et med vandet og hvad man ser og oplevet er totalt surrealistisk. Når Nanna holdte pause oppe på båden var det Lasses tur i vandet.
 

Søndag havde Nanna egentlig hviledag, men grundet søsyge fra dagen før, måtte hun på båden igen. Igen dykkede Lasse i Nannas pause. Dagen efter stod for vores begges vedkommende på dykning og surfing. Denne gang skulle Nanna dykke ned til 18 meter, som er den maksimale dybde dykkercertifikatet tillader. Mens Nanna dykkede om formiddagen kastede Lasse sig over surfbrættet, som ofte resulterede med en flot faldmanøvre ned i vandet.

Om eftermiddagen byttede vi så, så Nanna var ude og lege på bølgerne og Lasse var ude og dykke. Her var Lasse og de andre han var ude med så heldige at se en hval. De syntes den var stor og nok 10 meter fra båden, og så pludselige dukkede moderen op mellem båd og hval. Dvs. en omkring 15 meter lang hval var 2 meter fra båden.

Tirsdag den 25. oktober havde Lasse sit sidste dyk og alle andre gennemførte en teoriprøve. Den bestod af 90 multiple choice spørgsmål og det tog rundt regnet 1½-2 timer. Heldigvis bestod alle prøven, selvom nogle snakkede lidt sammen. Derudover bød dagen også på endnu en gang surfing.  Tiden i Montañita var en travl tid med et meget tæt pakket program, og det var vildt fedt at der bare skete noget hele tiden.

Canoa

Turen gik videre til Canoa. Endnu en surferby, og her havde vi et program der lagde op til afslapning efter den sidste ellers hektiske uge i Montañita. Den første dag var der nogle stykker der legede surfboards, men forholdende i denne by var ikke for nybegyndere som os, i høj sæsonen bliver bølgerne over 2 meter. Ellers var der bare afslapning på stranden.

Så om torsdagen var vi ude og besøge en organisk farm og fik en rundvisning rundt på alle de forskellige måder de genbruger materialer og ekskrementer (og ja, der er mere end én måde) på. Vi fik også set et af verdens bedste klatretræer og fik muligheden for at fange rejer. Bagefter stegte de dem og fik en lille eftermiddagssnack, bestående af 3 rejer i alt. I løbet af dagen begyndte solen at skinne, så mange af os tilbragte eftermiddagen med at ligge på stranden eller kaste os i bølgernes skummende arme.
Fredag var vores afslapningsdag, altså en dag uden program. Så folk spillede pool, lå ved stranden, gik ture i byen, fik kontakten hjemmefronten eller startede aftens fest klokken 11 formiddag.

Nu er vi havnet i Mindo, vi er altså tilbage i junglen. Hvad der kommer til at ske her og det næste stykke tid inden Galapagos, må i glædeligt vente på.

Knus og tanker

Lasse og Nanna