fem dage i civilitation

Så er det snart farvel til Cape town, turen går snart tilbage til Namibia. Hvor projekt Noahs ark begynder på fredag.

Men siden sidst har vi som sædvaneligt oplevet lidt hist og her. Vi skrev sidst at vi skulle på Sandbording. Det er hvor man står på et surfbræt, ligesom i snowbording. Dog skulle det her være nemmere for nybegyndere da sandet er blødere at falde i, og det går ikke så stærk fordi at der er friktion, hvilket ligeledes gør det svære at dreje. Instruktøren var rigtig rar ved nervøse Nanna og modige Lasse, der tog flyvehop ud fra skrænten. Desuden prøvede vi det liggende, hvor vi nåede hastigheder på 76 km i timen. Skønt at det er 10 dage siden finder vi stadig det røde sand i ørene..

Efter Swakamund kørte vi gennem et månelandskab, hvorefter vi kom til Namibias mindste by, Solitair; Her findes en tankstation, en campingplads og et æblekage bageri.  Byen er dog ikke øde, daglig sælges der omkring 30 kilo æblekage. Folk kommer langvejs fra, for at smage dette vidunder. –Vi kunne dog godt bruge noget cream fraice. Herefter kørte vi gennem den 23” bredde grad hvor den subtropiske grænse findes.

Vi nød en fantastisk solnedgang fra Dune 45 i Sossovlei, som er en meget stor sandbanke, som får Råbjerg Mile til at ligne en baggårdssandkasse. Dagen efter gik turen til Fishriver Canyon, som er en af verdens største. Det var utroligt flot, desværre skulle man have en guide med ned i canyonen.

Den 10 august ankom vi til Sydafrika efter at have bestukket vagten ved grænsen. Vores chaufførs arbejdsvisum var udløbet i Namibia, men det kan fikses med 300 Rand, altså 225 kroner.. Vi fejrede begivenheden med en badetur i Orange River, hvor vandet var koldt og med en del strøm.

Vores køretur har bragt os gennem nogle tørre lande, hvor der er meget få træer, og buske. Men meget sand og tørke. Skønt at det er vinter sæson. Ved ankomst til Sydafrika har det hele drejet 180 grader rundt. Her står det hele i fuld flor, med neon gule, lilla eller røde blomster. Vi har på vores vej til Cape Town kørt langs Cederberg bjergene, på denne vej er vi kommet gennem området hvor 75 procent af Sydafrikas citrus plantager og et stort område med vindyrkning. Så selvfølgelig stod den på vinsmagning fra vores sidste camp. Det var en hyggelig oplevelse, men vinen var ikke god til vinsmagningen, eller vindrikning som vores turguide kaldte det.

 

Vi ankom til Cape Town i øs regnvejr, den første dag på hele vores tur. Men efter vejr som i Danmark i to dage, vendte den varme temperatur og solskinnet tilbage. I lørdags besøgte vi Robben Island, øen hvor Nelson Mandela sad fængslet som politisk fange. De fortalte os at det var første gang i fire dage at færgen kunne komme til øen, på grund af det voldsomme hav. Efter Nannas mening skulle de have ventet et par dage mere, hvilket flere maver på båden var enige i. Trods bølgerne, er øen så meget turen værd. Det var utrolig spændende både at se og ikke mindst at høre både hvad vores turguide i bussen og den tidligere politisk fange fortalte. Det eneste minus var at der ikke var længere tid til at gå rundt og studere stedet på egen hånd. Dog lykkes det os at se nogle af pingvinerne på øen. Dagen efter tog vi på heldagstur ned til Kap det gode håb. Vi kørte langs kysten derned og standede blandt andet ved en pingvinkoloni, nogle havnebyer og for at cykle 7 kilometer i stiv modvind. Alt i alt en flot dag.

 

Mandag den 15 august, besteg Lasse, Tracy og Lucy Table Mountain, mens at Nanna, Hannah, Orla og Chantale tog kabelvognen op på den flade top. Efter at have nydt udsigten fra alle hjørner, tog Lasse og Tracy en rappelling på 112 meter ned at bjerget. Som ikke var prisen værd, men stadig super fedt. Vi gik alle ned fra bjerget, som ligesom på vejen op var utrolig smuk.

I går da voldsomme demostationer om bedre løn til gadefejere stod på (hvilket vi ikke mærket noget til heldigvis), tog vi et smut på distrikt 6 museum. I 1966 påbegyndte tvangsflytningen af 60000 familier, da regeringen havde besluttet sig for et ”hvidt” område. Tvangsflytningen stod på i 15 år. Det var et utrolig spændende og eftertænksomt besøg. Desuden har vi været på Green Sq. market og nede af Long st. hver dag! Desværre for Nanna har vi sendt alle vores souvenirers hjem i dag, så hvad der mere købes skal selv bæres.

I morgen tager vi til lufthaven, for derefter at blive transporteret 300 km NV op i Namibia. Hvor de næste tre uger står på dyrepasning, sammen med en masse andre frivillige fra hele verden.

Mange knus og tanker

Lasse og Nanna

Namibia: ørken, hav eller Etosha?

Siden sidst har vi kørt gennem det nordlige Namibia, og er nu i Swakamund. Den gamle tyskehavneby -så ja det er som om vi er i tyskland og ikke i namibia, når vi lige kigger hurtig ud, ved nærmere eftersyn ses ørknen som nabo og vi er igen tilbage i dejlige namibia.

Vores start ind i Namibia var noget dramatisk, da en fra vores gruppe havde glemt sit pas på vores sidste camp i Botswana, hun måtte derfor tilbage, og vi fandt en lejr tæt på grænsen, da vi skulle hente hende næste dag. Denne camp lå lige ud til en fantatisk flodudsigt, som bare indbød til en svømmetur, hvis at det ikke var for krokodille skiltene og ejeren fortællinger om at krokodillerne sidste år var kommet op (i campen) og havde spist en stor hund. Desuden vidste han os et vandrør, som en flodhest havde bidt halvvejs over, da den lå i vejen for dens kamp med en anden flodhest. Det var faktisk en rigtig hyggelig camp, og vi kørte alle helskindet videre i 11,5 timer dagen efter.
Vi ankom til Etosha natonalpark, hvor man selv må køre i bil, blot man respektere reglerne i parken. Vi havde to dage i Etosha, hvor vi så en masse dyr. Vi så rigtig mange elefanter, giraffer, gnuer, vortesin, zebraer, egern, antiloper og gazeller (mange forskellige slags af de to) samt tre hvide næsehorn, da næsehorn er meget nysgerrige og ikke kan se så godt, resluterede det i at vi havde et næsehorn under en meter fra vores bil. Det var utroligt! Den stod bare og snusede i noget tid inden den gik videre.

 Desuden så vi tre grupper af løver, hvor den ene var på jagt ved et vandhul. Desværre missede de en chance, og vi havde ikke tid nok til at se om de kære løver gennemførte deres jagt.

Derimod så vi to geparter. Først lå de og tog sol, men da to zebraer nærmede sig, løb den ene gepart efter dem. Det var ikke for at jage og spise den, det kan de ikke ved voksne zebraer, men det var derimod for at skræmme den, og minde den om at "her hersker jeg!" Desuden var vi så heldige at se tusinde af flamingoer langs vandet, det var deres parringssæson i sidste uge og den her uge.

Efter Etosha overnattede vi på en gepartfarm, som tager områdets geparter til sig og fodre dem, så de ikke spiser gårdejernes dyr.. De havde tre tamme geparter som vi kunne ae og få taget billeder ved. Det var noget specielt, da de stadig har deres vilde instinker. Den ene af geparterne var lidt gammel og gnaven, derfor skulle vi gå væk fra den når manden sagde det. Lasse valgte lige at blive lidt ekstra og få taget nogle gode billeder.. hvilket resulterede i en flænge på låret (:

Vi kørte videre til Spizkoppe, som bjerge. Her overnattede i ude mellem dem, og besteg et af de mindre. Det var utrolig flot.

Som sagt er vi nu i Swakamund og sover for første gang i en seng, har varmt vand og elektricitet når vi vil. Vi bor i doorms (værelser med mange senge), 7 piger og Lasse. Den ene roder værre end den anden. Det er et rigtig tøsefnidder værelse. Så testotorol er der ikke meget af i de her dage på værelset ;)
Vi har været på hotellets disco fredag aften, det var meget hyggelig. Dog var der mange desparate fyre -så desparate at de begyndte at danse tæt op af Lasse..
Lørdag så vi Walves Bay, som er den gamle britiske havneby. Her burde vi kunne se tusinvis af flamingoer, men grundet meget vand i den "våde sesson" er de "desværre" i Etosha.
Idag, søndag, har vi sandsurfet. Det var så fedt! Man kunne vælge mellem at stå op og ligge ned, vi stod op og prøvede at ligge ned. Det er klart det fedeste at stå op. Den eneste ulempe er at vi var dækket i sand, det er helt utroligt så meget sand der kan være på vores kroppe,. Vi var også på gademarkede i dag, med en masse søde sælgere som ville have vores tøj - og trods gode forhandlinger fik de stadig mange af vores penge.  ;)
I morgen tager vi videre ned langs kysten af Namibia, og vores overlands safari slutter på fredag, hvor vi igen møder civilation i form af Cap Town. Det må i høre mere om i næste blog indlæg.

knuzz
xoxo
Lasse og Nanna